Cabiweb's blog

Af David Graff

Der er stor forskel på, hvor gode andre aktører er til at skaffe ledige i job. Det viser en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen - læs evt. mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hvad værre er, lægger jobcentrene tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad aktørernes kvalitetsforskel til grund som objektivt kriterium, når de vælger, hvem de vil samarbejde med. Det konkluderer Deloittes rapport i hvert fald.

Det er dog ikke mit indtryk, at jobcentrene indgår samarbejdsaftaler, som vinden blæser.

En temaside, som for nylig blev åbnet på cabiweb.dk, og som rummer interviews med seks jobcentre om aktør-samarbejdet, tyder tværtimod på, at jobcentrene gør sig rigtigt mange - men rigtigt nok også meget forskellige - tanker om og erfaringer med aktør-samarbejdet. Se temasiden Andre aktører i sygedagpengeindsatsen.

Jeg sidder for tiden og forbereder formidling om jobcentrenes håndtering af langvarige ledighedsydelses-modtagere, dvs. langvarigt ledige fleksjob-tilkendte, og også i denne sammenhæng spiller aktør-samarbejdet en væsentlig rolle. Men heller ikke i dette tilfælde er samarbejdet bevidstløst. Så langt fra.

Man skal naturligvis lytte til Deloittes konklusioner og overveje, hvordan objektive kriterier kan anvendes, når jobcentre vælger andre aktører at samarbejde med. Ingen tvivl om, at jobcentrene bør pejle efter det, der virker.

Men det er for mig at se også vigtigt at få samlet systematisk op på jobcentrenes meget varierende erfaringer for at lade dem kvalificere valget.

Aktørernes resultater er vigtige, javist, men de er ikke alt, for man kan jo nå i mål på mange måder, nogle mere langtidsholdbare end andre. Resultaterne kan næppe være alt, et samarbejde står og falder med.

Mv. David

Af David Graff

I 2004 fik i alt 1455 unge mellem 15 og 29 år tilkendt førtidspension. I 2008 nåede tallet op på 1756. Det er en stigning på knap 21 procent over fire år, og udviklingen, der især trækkes frem af stadigt flere nytilkendelser på grund af psykiske lidelser, ser ud til at fortsætte i 2009.

Læs mere om udviklingen.

Men årsagen synes ikke at være smøl eller forsømmelighed - tværtimod: De unge er sluset gennem et afklaringssystem, der er blevet mere effektivt og derfor sender flere unge på førtidspension. Man opdager fx i stigende grad unge med ADHD.

Pensionerne er i mine øjne sådan set ikke et problem, men en markering af, at ikke mindst en kapacitetsudvidelse i børne- og ungepsykiatrien og de beskæftigelsespolitiske afklaringsinstrumenter har virket.

Jeg synes, at man må nikke anerkendende til, at psykiatri- og beskæftigelsesområdet udreder flere unge og på et tidligere tidspunkt. Men man kommer på den anden side heller ikke uden om at indse succesens paradoks:

Det er samfundsøkonomisk problematisk, at flere pensioneres. Og af menneskelige årsager kunne man også tænke i at give de unge, som med tiden lærer at håndtere deres lidelse, en vej ud i det fællesskab, som arbejdsmarkedet også er.

Løsningen er næppe for alt i verden at begrænse tilførslen af unge til pensions-systemet.

Løsningen er snarere at udvikle alternativer til førtidspension eller blive bedre til at indlemme de førtidspensionerede unge på et reelt rummeligt arbejdsmarked.

Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Af David Graff

Lige før jul vovede vi pelsen i CABI: Vi forsøgte os med et bud på, hvad jobcenter-medarbejdere bare skal vide, når de har opgaver inden for det rummelige arbejdsmarked.

Vi samlede vores bud i en database med mere end 100 hjemmesider, artikler, evalueringer, rapporter, film og så videre. Se databasen her: cabiweb.dk/jobcenterviden (åbner uden for denne menu)

Det kan måske virke lidt belærende og overmodigt bare sådan at komme og fortælle jobcentrene, hvad de bør vide. Men sådan er det ikke tænkt.

Inden vi nu præsenterer databasen, har vi besøgt tre jobcentre for at spørge medarbejderne der om, hvilken viden de anvender i det daglige og hvordan.

Og disse medarbejdere er i øjeblikket med i et internet-community, som CABI kører, hvor vi bedt dem om deres syn på databasen.

Her på bloggen kan du aflevere dine kommentarer.

Hvad er dit umiddelbare indtryk af databasen? Dur den til noget? Mangler den noget helt åbenlyst?

Mv. David

Af David Graff

Diskrimination på grund af fx køn eller etnicitet foregår i det skjulte. Men det er ulovligt, og det kan medføre alvorlige skader på arbejdsklimaet og dermed på produktiviteten i en virksomhed.

Det er for at hjælpe til at undgå det, at vi netop har udsendt en pjece om diskrimination. Den henvender sig til ledere med viden, tips og ideer til at forebygge mod diskrimination og til at håndtere konkrete tilfælde af diskrimination.

Diskriminations-pjecen er imidlertid kun en ud af hele tre nye udgivelser på CABI's hylder. De to andre fortjener også lidt ord med på vejen:

I starten af måneden lagde vi sidste hånd på en pjece om, at fritidsjob er ligeså god en mulighed for unge med handicap som for andre unge: Pjecen har portrætter af unge med handicap, der har fritidsjob, ligesom den forklarer mulighederne og giver gode råd.

Dermed lægger pjecen sig i forlængelse af vores tidligere udgivelser, der behandlede fritidsjob med særligt øje for unge nydanskere.

Den tredje udgivelse er en smart, lille sag: en flyer i A5-størrelse, som giver lidt grundlæggende information og viser videre til en temaside, som lige er åbnet. Emnet for flyeren er, hvordan man kan håndtere kolleger med traumer.

Du kan finde udgivelserne på CABI's bibliotek (åbner uden for denne menu)

Af David Graff

Kan det virkelig betale sig at tage et socialt ansvar?

Jeg mener: Hvordan skulle min virksomhed få noget ud af at ansætte Carsten, der aldrig har bevist andet, end at han er god til at ryge hash og begå indbrud? Eller Katy, som nok er en dygtig bogholder - hvis bare man kunne regne med, at hun ikke lagde sig syg igen-igen, lige når regnskabet skal lukkes?

Spørgsmålene herover er ikke hentet i virkeligheden, men skudt fra leveren som en slags automat-meninger, man stadig kan trække på nogle arbejdspladser rundt om i Danmark.

Tro det eller lad være: der er endnu nogle, der tænker sådan. Og de mener de virkelig.

Det, synes jeg, er synd. Mest for dem selv. For det betyder, at de aldrig ser noget til det sociale ansvars afkast, sådan som flere og flere virksomheder ellers gør.

Okay, det er svært at sætte kroner og ører på gevinsten ved at tage et socialt ansvar. Derfor hører man mest om image-pleje, tryghed og stolthed blandt medarbejderne og plusser på virksomhedens mangfoldigheds-strategi som det, virksomhederne høster af gevinster.

Alt sammen meget godt. Men for de sidste skal der anderledes hårde argumenter på bordet. Derfor er det så fedt, når der kommer nyheder som denne i Erhvervsbladet (åbner nyt vindue).

Nyheden omtaler en global undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Kelly Services, der viser, at social ansvarlighed er en talent-magnet...

Jeg er overbevist - men jeg samler på argumenter for at overbevise de sidste skeptikere om, at socialt ansvar betaler sig.

Har du argumenter, jeg bør høre om?

Af David Graff

Onsdag d. 4. november 2009 er en dag, man kommer til at huske for nyheden, som på den dag var at læse i Arbejdsmarkedsstyrelsen seneste udgave af nyhedsbrevet samspil.info (åbner i nyt vindue):

Det er lykkedes at få det langvarige sygefravær til at falde for første gang i en årrække!

Hvad mon årsagen kan være? Ifølge nyhedsbrevet er svaret: det politiske fokus på området...

Det mener fx Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening, som i nyhedsbrevet udtaler:

"Der har igennem en årrække været et kæmpe politisk fokus på antallet af sygedagpengesager. [...] Det skulle næsten være mærkeligt, hvis det ikke gav målbar effekt."

Bettina Post giver desuden jobcentrene og et faldende antal sygedagpengesager per sagsbehandler en portion kredit for den overraskende og meget positive udvikling.

Men tilbage står spørgsmålet: Hvordan kan politisk fokus bidrage til at knække en ellers så sejlivet kurve som sygefraværets?

Niels Bach, chef for Jobcenter Frederikshavn/Læsø, der er et af de bedste til at knække kurven, rammer for mig at se hovedet på sømmet, når han i nyhedsbrevet fremhæver to forklaringer:

Dels har hans jobcenter "arbejdet meget med at højne den faglige standard i sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet." Og dels har jobcentret gjort "en indsats for at fastholde medarbejderne på sygedagpengeområdet."

Derved har Jobcenter Frederikshavn/Læsø både undgået problemet med at finde og indkøre kompetent personale, som mange jobcentre ellers lider under for tiden, ligesom jobcentret har suget viden, der virker, til sig i bestræbelsen på at højne fagligheden.

Hos CABI nikker vi genkendende til begge Niels Bachs punkter:

1. Vi mener, som Niels Bach, at det er nødvendigt at opkvalificere sagsbehandlingen i sygedagpengeafsnittene. Sammen med jobcentre i en række kommuner er det netop, hvad vi har gjort med det såkaldte Projekt LUCA. Se cabiweb.dk/luca (åbner uden for denne menu)
2. Niels Bachs andet punkt er som et ekko af et blog-indlæg fra CABI-konsulent Mette Skou Rasmussen fra august, hvor hun pegede på opgaven med at få de rette medarbejdere til jobcentrene som en af jobcentrenes store udfordringer. Se 'Et skæbneefterår for jobcentrene?'

Tilbage til spørgsmålet om, hvordan politisk fokus kan knække sygefraværskurven: Med Niels Bachs gode pointer i ryggen vil jeg mene, at politisk fokus ikke knækker noget som helst - men at politisk fokus naturligvis har stor indflydelse på, hvor jobcentrene vælger at investere deres tid og kræfter.

Konklusionen må derfor være, at det er jobcentrene frem for nogen andre, der med de nye tal har fået en fornem fjer i hatten.

Æres den, som æres bør.

Af David Graff

D. 6. oktober havde vi debut på et nyt nyhedsbrev fra CABI.

Nyhedsbrevet har titlen 'Den rummelige virksomhed' (åbner uden for denne menu), og det er målrettet virksomheder, som gør eller ønsker at gøre en socialt ansvarlig indsats på det rummelige arbejdsmarked.

Vi har lagt os i selen for med dette nyhedsbrev at give jer på landets virksomheder noget, der ikke bare ender i stakken med velfriseret spam fra godheds-industrien.

Nyhedsbrevet sætter spot på et emne per gang, denne gang finanskrisen og det sociale engagement, og det tager udgangspunkt i virkeligheden: virksomheder med konkrete erfaringer.

Sådan har vi grebet det an, fordi vi tror på, at eksemplets magt taler tydeligere og mere overbevisende end teoretiske overvejelser og statistik.

På de kun to sider, som nyhedsbrevet breder sig over, finder du også korte nyheder samt tips og tricks til at agere på det område af det rummelige arbejdsmarked, som denne gang er i fokus.

Baggrunden for, at nyhedsbrevet ser ud, netop som det gør, er en evaluering blandt de regionale netværk af socialt ansvarlige virksomheder (åbner i nyt vindue) af et tidligere nyhedsbrev.

Jeg håber, at I synes om nyhedsbrevet. Eller hellere: At I kan bruge det!

Af Carsten Kjærgaard

Da Arbejdsmarkedsmarkedskommissionen i august fremlagde sin rapport (åbner nyt vindue), var et af elementerne, at der er behov for at ændre fleksjob-ordningen.

Sagen er nemlig, at fleksjob-ordningen ikke i tilstrækkelig grad formår at fastholde de svageste på arbejdsmarkedet og at nedbringe tilgangen til førtidspension. Sådan som det ellers var hele ideen, da ordningen så dagens lys i 1998.

Tværtimod havner en del svage ledige stadig på førtidspension, ligesom psykisk syge har svært ved overhovedet at komme i fleksjob. De hænger i stedet fast på ledighedsydelse.

Ordningen ser samtidig ud til at fastholde personer, der tidligere havde ordinære job, og den synes så lukrativ, at nogle fleksjobbere mangler økonomisk incitament til at forbedre arbejdsevnen. Det er nogle af begrundelserne for, at kommissionen råber vagt i gevær med sin rapport.

Det vigtigste middel, som kommissionen foreslår at tage i brug, for at fleksjobordningen kan opfylde sine oprindelige formål, er at omlægge løntilskuddet grundlæggende:

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt for personer med meget nedsat arbejdsevne at starte i et fleksjob, hvor de kun arbejder få timer om ugen samtidig med, at virksomheden får et højt løntilskud.

Hvis fleksjobberen med tiden forbedrer sin arbejdsevne og øger sit timetal på arbejdspladsen, aftaler vedkommende en højere løn med arbejdsgiveren, og løntilskuddet falder. Men ikke lige så meget, som lønnen stiger. Dermed ender fleksjobberen med en højere løn ved en øget arbejdsindsats...

På den måde, tænker kommissionen, bliver fleksjob et bedre redskab til at hjælpe dem med meget nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet, samtidig med, at fleksjobberen motiveres til at forbedre sin arbejdsevne. Endelig sparer staten en smule tilskud.

Alt sammen meget fint - hvis det virker.

• Men siger det sig selv, at arbejdsgiverne uden videre vil øge lønnen i takt med den forbedrede arbejdsevne?

• Siden hvornår er det blevet en selvindlysende sandhed, at man med klingende mønt som lokkemad kan skabe mirakler for arbejdsevnen?

• Og hvordan vil modellen håndtere yderligere nedgang i arbejdsevnen? Med lønnedgang? Risikerer vi ikke derved at opfordre flere til at søge en førtidspension?

• Har kommissionen mon overset, at mange fleksjobbere faktisk havde mulighed for at komme på førtidspension, men har valgt det fra, netop fordi fleksjobordningen giver dem mulighed for at fastholde et arbejdsliv og yde en indsats, frem for at leve et liv på passiv forsørgelse?

• Og hvad med de psykisk syge, der i dag ofte ender på førtidspension - er det ikke snarere holdninger end løntilskudsordningen, der skal ændres, hvis de skal have en chance for et fleksjob?

I første omgang er hele kommissionens rapport - hvor revisionen af fleksjobordningen kun er en meget lille flig - skudt til hjørnespark. Men derfor kan forslaget om fleksjob jo godt være en diskussion værd.

Jeg hæfter mig ved de fornuftige hensigter: Vi bør skabe en fleksjobordning, som giver mulighed for, at de svageste kan få et trinbræt ind på arbejdsmarkedet, og som samtidig forebygger, at de stærkeste havner i et attraktivt fleksjob i stedet for at blive fastholdt i et ordinært job.

Det store spørgsmål er, om de mål kan nås med de midler, som kommissionen foreslår...

Mv. Carsten

Af David Graff

I løbet af sommeren lancerede vi letlæst lovstof i et brugervenligt design, og de besøgende på cabiweb.dk har taget godt i mod det - både med kommentarer, antal af besøg og links.

Det vil jeg gerne sige tak for!

Forhåbentligt tilfredsstiller vores lovstof dit behov for viden om det rummelige arbejdsmarkeds lovgivning - men skulle det ske, at du ikke finder svaret på dit spørgsmål, har du faktisk endnu en mulighed:

Du kan stille os spørgsmål om lovstoffet, og med assistance fra vores lovstof-leverandør Schultz Information (åbner i nyt vindue) giver vi dig svar inden for en arbejdsuge.

Tilbuddet gælder alle, der er professionelt engageret i det rummelige arbejdsmarked, fx arbejdsgivere, sagsbehandlere og tillidsrepræsentanter.

Tilbuddet er sådan set ikke nyt - det er det til gengæld, at vi offentliggør de spørgsmål og svar, som kan tænkes at have almen interesse.

Indtil videre har vi fx givet svar, som kan læses på cabiweb.dk, på disse spørgsmål:

Hvorledes forholder en arbejdsgiver sig, når en skånejobber har ferie? Sker der en refusion af løn i ferieperioden, hvis arbejdstager har ferie med løn?

Hvilken lov fastlægger kravet om arbejdsgiverens pligt til at afholde samtale efter 4. uge med en sygemeldt medarbejder?

Er det muligt at betragte en ansat i fleksjob som ansat i en tidsbegrænset stilling, der udløber ved vedkommendes fyldte 65 år?

Læs flere spørgsmål og svar under menupunktet Spørgsmål og svar under lovstoffet på cabiweb.dk (åbner uden for denne menu).

Af David Graff

Finanskrise eller ej - det sociale engagement går sin sejrsgang gennem direktionsgangene og på gulvet i lagerhallen på rigtigt mange danske virksomheder!

End ikke konkurser, massefyringer og stigende ledighed har formået at ændre på det billede - hvad CABI's undersøgelse blandt 403 personaleansvarlige ledere (åbner i nyt vindue) viste i foråret.

Men inden begejstringen tager overhånd, må vi erkende, at der stadig er et stykke arbejde at gøre.

Fx bliver jeg lidt forbløffet over, at virksomhederne er delt, når det kommer til at hjælpe fyrede videre. Den ene halvdel hjælper, den anden gør ikke.

Hvad skyldes det? Er kun den ene halvdel socialt ansvarlig lige fra rekruttering til afskedigelse, mens den anden halvdel kun finder ansvaret frem i skåltalerne?

Hvorfor er der endnu nogle, som ikke er overbeviste i det sociale engagements sag, når alle andre nu kan se, at socialt engagement er en naturlig og logisk del af det at drive virksomhed?

Så længe svaret vejrer i vinden, må vi - CABI og alle andre på det rummelige arbejdsmarked - vise, hvorfor det giver god mening for virksomhederne at påtage sig et socialt engagement!

Vi har et ansvar for at invitere de sidste med ind i den fælles sag. Der er altid plads til en til, der er socialt engageret!