Cabiweb's blog

Vi vil hellere end gerne have indspark fra dig, og vi håber, at du har tid og lyst til at deltage!

Abonner på vores blog via RSS

Diskrimination, handicap og traumer

26. november 2009 af dg@cabiweb.dk

Af David Graff


Diskrimination på grund af fx køn eller etnicitet foregår i det skjulte. Men det er ulovligt, og det kan medføre alvorlige skader på arbejdsklimaet og dermed på produktiviteten i en virksomhed.


Det er for at hjælpe til at undgå det, at vi netop har udsendt en pjece om diskrimination. Den henvender sig til ledere med viden, tips og ideer til at forebygge mod diskrimination og til at håndtere konkrete tilfælde af diskrimination.


Diskriminations-pjecen er imidlertid kun en ud af hele tre nye udgivelser på CABI's hylder. De to andre fortjener også lidt ord med på vejen:


I starten af måneden lagde vi sidste hånd på en pjece om, at fritidsjob er ligeså god en mulighed for unge med handicap som for andre unge: Pjecen har portrætter af unge med handicap, der har fritidsjob, ligesom den forklarer mulighederne og giver gode råd.


Dermed lægger pjecen sig i forlængelse af vores tidligere udgivelser, der behandlede fritidsjob med særligt øje for unge nydanskere.


Den tredje udgivelse er en smart, lille sag: en flyer i A5-størrelse, som giver lidt grundlæggende information og viser videre til en temaside, som lige er åbnet. Emnet for flyeren er, hvordan man kan håndtere kolleger med traumer.

Du kan finde udgivelserne på CABI's bibliotek (åbner uden for denne menu)


0 kommentar(e) til “Diskrimination, handicap og traumer”


    Skriv kommentar:

    Navn:

    E-mail:

    Url (Valgfri):

    Kommentar:


    Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet:


    Til top - Tip en ven - Print siden
    CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Århus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk