Af Mette Fenger
Kommunernes Landsforening (KL) konkluderede i
august 2010, at stadigt flere ikke-vestlige indvandrere finder vej
til det danske arbejdsmarked. Baggrunden var en undersøgelse fra LG
Insight. Læs mere på KL's
hjemmeside.
I samme måned sluttede Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AE) sig til, at ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere har oplevet størst nedgang i beskæftigelsen efter
finanskrisen. Baggrunden var denne gang tal fra Danmarks Statistik.
Læs mere på AE's
hjemmeside.
Mere modsatrettede konklusioner skal man lede
længe efter, og eksemplerne viser meget godt forvirringen i den
offentlige debat.
Virkeligheden bag analyser som disse er desværre
ikke opløftende:
Rigtigt mange indvandrere og efterkommere med
ikke-vestlig oprindelse står stadig uden for arbejdsmarkedet. Der
er en klar tendens til, at de, som er kommet i arbejde, har taget
til takke med ufaglærte og lavtlønnede stillinger. Og myten om, at
de bedre modstår finanskrisen end deres etnisk danske kolleger, ser
ud til at skulle aflives.
Det gælder i Danmark, og det gælder
internationalt.
Migration Policy
Institute har således for nyligt
konkluderet i rapporten Migration
and Immigrants Two Years after the Financial Collapse: Where do we
stand?, at arbejdsløsheden steg hurtigere fra slutningen
af 2007 og til 2009 blandt immigranter end blandt den oprindelige
befolkning i de fleste af de vestlige lande, som tager imod
immigranter, og som har tilgængelige data.
Forklaringen er først og fremmest, at immigranter,
dvs. indvandrere, er overrepræsenterede blandt ufaglærte, har
sprogbarrierer og lavere uddannelsesniveau. Og at arbejdsgivere
ofte afskediger dem, der lettest kan erstattes, og som man ikke har
efteruddannet.
Selv om det er et klart billede, Migration Policy
Institute tegner, er det ikke almindeligt anerkendt i Danmark. Det
skyldes en udbredt forvirring om to ting: Hvem gemmer sig bag
betegnelser som 'nydansker', 'indvandrer' og 'efterkommer'? Og
hvilken periode baserer man sin vurdering af gruppens status på
arbejdsmarkedet på?
Ser man specifikt på de ikke-vestlige indvandrere,
og tager man afsæt i tal fra efter finanskrisens gennembrud, er
billedet helt klart:
Efter en positiv udvikling frem mod 2008 vender de
nu i arbejdsmarkedets svingdør og går tilbage i ledighed. Hele 46
procent, svarende til 99.716 personer, var i 2009 enten arbejdsløse
eller stod uden for arbejdsstyrken.
Der er derfor god grund til at skabe plads i
integrations-debatten mellem ghetto-udspil og point-systemer til
den aktive arbejdsmarkedspolitik. Meget integration begynder og
ender nemlig med, om man har et arbejde og er del af et
arbejdsfællesskab.
Denne tekst er en forkortet udgave af analysen Festen er
forbi for nydanskere i arbejde bragt i Politiken d. 20.
december 2010.
