Af David Graff I 2004 fik i alt 1455 unge mellem 15 og 29 år tilkendt førtidspension. I 2008 nåede tallet op på 1756. Det er en stigning på knap 21 procent over fire år, og udviklingen, der især trækkes frem af stadigt flere nytilkendelser på grund af psykiske lidelser, ser ud til at fortsætte i 2009. Læs mere om udviklingen. Men årsagen synes ikke at være smøl eller forsømmelighed - tværtimod: De unge er sluset gennem et afklaringssystem, der er blevet mere effektivt og derfor sender flere unge på førtidspension. Man opdager fx i stigende grad unge med ADHD. Pensionerne er i mine øjne sådan set ikke et problem, men en markering af, at ikke mindst en kapacitetsudvidelse i børne- og ungepsykiatrien og de beskæftigelsespolitiske afklaringsinstrumenter har virket. Jeg synes, at man må nikke anerkendende til, at psykiatri- og beskæftigelsesområdet udreder flere unge og på et tidligere tidspunkt. Men man kommer på den anden side heller ikke uden om at indse succesens paradoks: Det er samfundsøkonomisk problematisk, at flere pensioneres. Og af menneskelige årsager kunne man også tænke i at give de unge, som med tiden lærer at håndtere deres lidelse, en vej ud i det fællesskab, som arbejdsmarkedet også er. Løsningen er næppe for alt i verden at begrænse tilførslen af unge til pensions-systemet. Løsningen er snarere at udvikle alternativer til førtidspension eller blive bedre til at indlemme de førtidspensionerede unge på et reelt rummeligt arbejdsmarked. Spørgsmålet er bare: Hvordan?
Kategori: rummelighed, Unge, Førtidspension | 6 kommentarer / Skriv kommentar
Har du spørgsmål til denne side?
